Nilen

Egypten
Nilen ved Luxor


I det 5. årh. f.Kr. skrev Herodot at Nilen er Egypten gave. Med det mente han, at Egypten skylder Nilen hele sin eksistens. Nilen er med sine 6670 km verdens længste flod.



Modsat Afrikas andre floder, som løber mod øst eller vest, løber Nilen fra syd til nord, hvor den udmunder i Middelhavet. Floden opstod for ca. 65 mio. år siden, da det afrikanske kontinent knækkede nær Ækvator og efterlod den mægtige kløft Rift Valley.

Før den første Aswan-dæmning blev bygget fra 1898 til 1902 kunne man hvert år opleve at Nilens oversvømmelser forårsaget af mægtige forårs- og sommerregnskyl. I 4 måneder om året var floden oversvømmet. Vandet bragte store mængder af frugtbart dynd, som egypterne brugte til gødning af markerne og som byggemateriale.



Nilen har to kilder som i virkeligheden er to forskellige floder. Disse kaldes den hvide og den blå Nil. Den hvide Nil er den længste og roligste af flodens arme. Den dukker op af jorden i det tropiske Centralafrika. Den blå Nil udspringet i Etiopiens højland. Fra Khartoum løber de to forenede floder nu stille igennem Sahara og igennem Egypten.



Nord for Cairo deler floden sig igen i to arme, og imellem disse arme danner myriader af kanaler en frodig grøn vifte - denne kaldes for deltaet. Nilen er dernæst nået Middelhavet og den lange rejse er slut.