Luxor - Kongernes dal

Egypten
Kongernes Dal

I kongernes dal ligger nok den mest berømte mumie overhovedet.

 

Nemlig Tutankhamon som jo ikke blev mere en 18-19 år gammel. Grunden til at han nu engang er blevet så berømt er, at man i November 1922 fandt hans grav helt og aldeles uberørt. Det er den eneste grav til dato man har fundet helt urørt. Urørt kan man ikke kalde den nu, for der er ikke andet en en kopi af hans guldsarkofag tilbage. Ja, også lige hans mumie som ligger i denne sarkofag.
 




Det er forbudt at tage billeder i gravene og det er en ting man skal respektere, for det er og bliver nu en grav. Men uden for man kan tage de billeder man har lyst til. 





Grunden til at det lige blev her man valgte at begrave datidens konger var at bjerget bagerst i dalen har pyramideformen. Man mente også, at det var en ringe sandsynlighed for at der var nogle gravrøvere, der kunne finde gravene her. Men det var der desværre nu alligevel nogle der gjorde. Den eneste grav der stod helt urørt var Tutankhamon grav.





Er man i Kongernes Dal og man ikke har billet til Tutankhamon gravkammer inkluderet, er den normale billetpris 70 EGP pr. person. Disse penge må man ikke spare, for har man ikke være her mangler man bestemt et minde, når man engang når hjem til Danmark igen. Så husk at spare de 70 egp sammen for at komme ned i det "tomme" gravkammer med Tutankhamons mumie i. Tættere kommer man nok ikke på verdens mest berømte konge.



Pt. har man fundet 64 gravkamre i Kongernes Dal, men mange mener, at der kan være mange flere endnu. 
Måske ny historie er klar til at blive skrevet, når det sker... Gravene er nummereret i den rækkefølge, som de er fundet i.