Egypten - Pyramiderne og Sfinksen

Egypten
Pyramiderne og Sfinksen

Når en farao døde, var det meget vigtigt at hans eftermæle blev bevaret for evig tid. Man prøvede med flere konstruktioner, som var holdbare nok i det barske klima i Egypten. Her fortælles om nogle af disse konstruktioner.

Mastaba
Navnet mastaba betyder egentlig bænk på arabisk, og denne grav havde også form som en aflang bænk med skrå sider. Den var bygget i sandet og dækket med sten af tørret mudder. Disse grave blev brugt i de første dynastier, til at begrave faraoer og andre store mænd. 

Selve konstruktionen var ikke særlig holdbar for stenene kunne ikke tåle den voldsomme sol og ej heller den ret voldsomme vind. Gravkammeret lå nede under jorden, men inde i mastabaen var der kamre hvori den afdøde havde alt hvad han skulle bruge i efterlivet. Her var der mad, våben, møbler osv. Men disse gravkamre blev selvfølgelig udsat for gravrøverier.





Djosers (Zoser) trinpyramide
Det var den geniale arkitekt og bygherre Imhotep, der fik den geniale ide om en pyramide. Dette blev begyndelsen af pyramiderne. Ideen gik ud på at bygge gravmonumenter i sten. Imhotep var foruden at være arkitekt og bygherre også præst, astronom, læge og kunstner.

I Sakkara, tæt på Giza, byggede Imhotep den første af de i alt 97 kendte pyramider. Den kaldes trinpyramiden, og var det første monument i verden. Denne pyramide blev farao Djosers gravkammer, som ligger ca. 28 meter under jordens overflade. Til forskel for de andre monumenter er denne pyramide kvadratisk og ikke rektangulær. 
Indgangen var forseglet med en granitsten på ca. tre tons, imens selve gravkammeret er lavet af af limsten. Senere er gravkammeret udvidet, måske til flere medlemmer af den kongelige familie, så den ydre form er blevet aflang.

 

Oven på gravkammeret bygger han så den store trinpyramide. Mere end 200.000 tons sten er det brugt til dette enorme arbejde. Til sidst sluttes pyramiden af med en limstensfacade, men størstedelen af denne er for længst væk, så man i dag kan se trinene. Selve pyramiden er helt massiv uden gange og gravkamre. Den størrelse er 140 x 118 meter og med en højde på 60 meter.





Flere udgravninger har vist at pyramiden er bygget over flere gange. De første to trin er bygget ca. 2680 f.Kr., og de næste nogle år senere, og endelig til sidst de sidste to trin.Udgravninger viser, at den vældige pyramide er bygget i flere omgange: gravkammeret og første trin ca. 2680 f.Kr.så nogle år senere 2 trin og endelig de to sidste trin. En forklaring på dette kunne være, at farao djoser levede i bedste velgående, og derfor kunne man jo lige så godt tilføje et par etager mere på bygningen. Man bygger jo for en farao og ingen anstrengelser er derfor for store. 

Farao Djoser havde dog allerede fået en grav ved Beit Khallaf, en helt traditionel mastaba på 95 x 50 meter, før dette byggeri i Sakkara blev sat i gang. 

Det egyptiske samfund bliver symboliseret ved denne pyramide. Man kan her se hvordan folk blev modtaget, og hvem der var mere værd end andre. Det øverste trin er til farao, her kan han se ned over alle de andre. Det næstøverste trin er til kongefamilien. Det tredje til hoffets embedsmænd og de to sidste til de almindelige embedsmænd og håndværkerne og bønderne. 

Selve pyramiden er omgivet af mastabaer og gårde til ære for farao. Der er også dødetempler, en sydgrav og en Heb-sed gård hvor der årligt blev afholdt en ceremoni til ære for kongen. Uden om hele komplekset blev der bygget en ca. 10 høj mur. 



Snefru's tre pyramider
Halvtreds år senere end Djosers trinpyramide blev færdig byggede farao Snefru en trinpyramide med otte trin. Han fyldte trinene med grus og mudder og beklædte derefter det hele med kalksten. Denne pyramide bliver omtalt som den falske pyramide, fordi den har en meget spinkel konstruktion og derfor ikke har kunnet klare det hårde vejr i Egypten.
 

Da den falske pyramide var færdig, drog han til Dashur, hvor han igangsatte bygningen af knækpyramiden. Det var egentlig meningen, at denne pyramide skulle være over 150 meter høj, men underlaget var for blødt, så man prøvede at bygge en tyk beklædning og gøre hældningen mindre stejl. Alle kamrene i pyramiden sank sammen og til sidst opgav man bygningsværket.

Farao Snefru lod sig dog ikke slå ud, og begyndte byggeriet af endnu en pyramide. Denne kaldes den røde pyramide, fordi den er bygget af rød granit. Pyramiden blev dog ikke så høj som den foregående, da man var nervøse for at det samme skulle ske igen. Men Snefru var ved at være gammel og skulle jo have en pyramide, som han kunne bliver begravet i, så også han kunne sikre sig en plads i Osiris´rige. Snefrus dygtige arkitekt var en ny, og bygget denne pyramide med lige sider. Dette blev således den første ligesidede pyramide i verden. Den blev dog ikke så høj som andre pyramider.



Kheops-pyramiden 
Da Farao Snefru var i fuld gang med pyramiden i Dashur, blev han far til sønnen Kheops. Da Kheops blev født var hans to ældre brødre allerede døde. Dette betød selvfølgelig, at det var Kheops der skulle overtage tronen, hvilket han gjorde med moderen da han var ca. 25-30 år gammel. Kheops havde stået ved sidelinien og fået noget ud af at se sin faders pyramider blive til. Derfor besluttede han, at hans pyramide skulle være endnu større. Han fik hans nevø til at bygge pyramiden for sig. Ved siden af pyramiden ligger der tre små pyramider, som var gravsteder for hans moder og hans to hustruer, som var mødre til hans to efterfølgere Khefren og Djedefre.



Pyramiden stod færdig ca. 2560 f.Kr. Det havde taget ikke mindre end 20 år at byge dette enorme monument og ca. 10 år for at lav vejen imellem byggepladsen og stenbruddet. Selve pyramiden er massiv bortset fra de gange og større rum der er indeni. Pyramiden måler 230 meter og diagonalen er 288 meter. Dette svarer til de egyptiske måleenheder på 400 og 500 cubits. Grundarealet er 5,3 ha - dette svarer til 5 stik fodboldbaner af 120 x 90 meter. Den var 146 meter høj, da den stod færdig. Til pyramiden er det brugt 5 mil. tons kalksten og granit. Stenene vejer fra ca. 2 tons og helt op til 70 tons. De er tre luftkanaler, som alle peger ud mod forskellige stjernebilleder. Den ene er den vi i dag kender som Orion. Alle fire hjørner peger med en utrolig nøjagtighed mod de fire verdenshjørner.



Kheops-pyramiden er i dag tom, bortset fra den sorte stensarkofag der står inde i kongekammeret. Væggene er helt foruden malerier lige som der er i mange kongegrave. For foden af pyramiden er der de tre små pyramider, et tempel med forbindelse til et tempel ved Nilen. Ved siden af pyramiden er der i dag et museum, hvori man kan se en af de store solbåde, der skulle transporterer Kheops´ sarkofag over Nilen. Denne solbåd er i dag restaureret og et utrolig flot syn. 



Mykerinos-pyramiden
Den mindste af de tre pyramider i Giza hedder Mykerinos-pyramiden. 

 

Den er ca. 10 gange mindre end Kheops-pyramiden, men er meget bedre i stand. Inde i pyramiden er alle vægge beklædt med granit . Mykerinos regerede i ca. 18 år og blev efterfulgt af hans søn Shepsekaf, som var den sidste farao i det 4. dynasti. 


Khefren-pyramiden 
Denne pyramide blev bygget ca. 2500 f.Kr. Hele pyramiden var engang dækket af hvidt kalksten, men det kan kun ses i toppen den dag i dag. Det var muslimerne der huggede de hvide kalksten, til at bruge til at bygge moskeerne med. Kefren lavede som noget helt nyt et daltempel.

 

I daltemplets søjlehal var der en masse statuer som desværre er blevet ødelagt og nogle er blevet fjernet. Men en af de mest berømte statuer af Kefren står på Det Egyptiske Museum i Cairo. Khefren-pyramiden har ikke altid været åbnet for offentligheden, men det er den den dag i dag. Vi var faktisk så heldige at være et smut derinde.

Sfinksen
Sfinksen foran Kheops-pyramiden er bygget ca. 2500 f.Kr. og er ca. 75 meter lang. Man ved ikke helt hvem der har bygget den, og hvorfor. Foruden denne berømte Sfinks foran Kheops-pyramiden er der en hel sfinks-allé iKarnak-templet i Luxor. Men også flere steder langs med Nilen kan man se lange række med Sfinkser.


 
Sfinksen stammer oprindeligt fra Grækenland, og ikke fra Egypten som man skulle tro. Den græske sfinks var en blanding af et kvindehoved, en løvekrop og ørnevinger. Sagnet siger, at sfinksen boede på et bjerg ved navn Theben og at den ikke var særlig tiltalende. Hver gang der kom nogen forbi, blev de stillet en gåde. Svarede de forkert, hvilket de altid gjorde, spiste sfinksen dem. Men er dag kom Ødipus forbi, og han svarede rigtigt. Sfinksen blev så rasende at den dræbte sig selv. 



Disse egyptiske figurer kom til at hedde sfinkser, fordi den græske historieskriver Herodot i 400-talet f.Kr. kom til Egypten, og så disse figurer. Han syntes de mindede om den han kendte hjemmefra Grækenland, og gav dem derfor navnet sfinks. Alle de egyptiske afviger dog fra den græske, fordi ingen af dem har ørnevinger.