Egypten - Egyptens guder

Egypten
Egyptens guder

Da der er mange variationer af guder i Egyptens historie, er det ikke muligt at lave en oversigt over dem alle. Antallet af guder er desuden alt for stort. 

Gudeverdenen i Egypten har sin helt egen blanding mellem guder, mennesker og dyr. Før vi gennemgår nogle af de vigtigste guder i den egyptiske historie, er vi lige nød til at gennemgå, hvad egypterne forestillede sig, der skulle ske efter døden.

De gamle egyptere troede på, at et menneske bestod af tre elementer: Krop, Ba og Ka. Ba er ligesom kroppen unik for den enkelte. Ba kan oversættes til personlighed eller karakter, altså noget ikke-fysisk, men alligevel noget der betegner et menneske. Efter døden repræsenteres Ba ved en fugl, ofte med et menneskeligt hoved. 

Ka, er den livskraft der er i et levende eller dødt menneske, altså et menneskets ånd eller sjæl. Ka bliver skabt samtidig med den fysiske krop. Det er Khnum, guden med vædderhoved, der laver menneskets Ka på sit pottemagerhjul. Selv om Ka ikke er fysisk, bringer egypterne føde og andet til den afdøde persons grav som et offer til Ka. 

Når et menneske dør, udføres ritualet "åbning af munden". Her forlader Ba og Ka kroppen. Om dagen er Ba i den dødeperson, altså i mumien. Afdøde skal leve med sin Ka og sin Ba i de dødes rige. Men da kroppen er en mumie indsvøbt i lærred, må Ba ofte hjælpe Ka med at finde den rigtige krop. Derfor er der ofte malet et billede af afdøde på sarkofagens låg.



Balsamering

Hvis legemet går til grunde vil Ka og Ba dø. Derfor begyndte egypterne omkring 2400 f.Kr. at balsamere de døde. Man troede i det gamle rige, at kun en farao kan opnå udødelighed, men efterhånden ændrede denne opfattelse sig, så enhver kunne leve efter døden så længe legemet var intakt.

Balsamering er kostbar, så det var kun de velhavende familier, som havde råd til dette. Til selve balsameringen brugte man natron som både virker desinficerende og udtørrende. Derudover brugte man harpiks og forskellige former for røgelse. Indvoldene blev fjernet med et snit i venstre side af maven. Hjertet fik lov at blive siddende - dette blev betragtet som center for livet. Lungerne, mavesækken, leveren og tarmene blev anbragt i hver sin urne, og låget blev dekoreret med et billede af den gud, som beskytter indholdet.

Hjernen blev også fjernet igennem næsen. Alle kroppens hulrum blev fyldt med natron, så alle væsker ikke ville gå i forrådnelse. Noget tid efter denne proces blev liget vasket og svøbt i linned som var gennemvædet i harpiks og æteriske olier. Hele dette ritual skal foregå inden 70 dage, da man på 70. dagen fører mumien til gravkammeret. 
Imellem de forskellige bandager placeres der forskellige amuletter. Den vigtigste er skarabæen, der skal beskytte den døde, når han eller hun står for Osiris´ domstol. Mumien lægges i en sarkofag, nogle gange flere inden i hinanden, afhængig af familiens økonomi. Alle ritualerne udføres af en præst, som bærer Anubis´ sjakalmaske.

Rejsen til dødsriget er fuld af farer. Mumien rejser gennem underverdenen på en solbåd, som er beboet med slanger, ildspyende drager og krybdyr. Når den ankommer til Gudernes Land (Duat), skal båden passere syv porte og ved hver port skal der fremsiges en magisk formular. Hvis formularerne siger rigtigt, kommer man til Osiris´ hal, hvor der foruden Osiris befinder sig 42 ånder, én for hver af de egyptiske provinser. I denne hal udfører sjakalguden Anubis vejning af hjertet for at afgøre, om personens jordiske gerninger kan give adgang til det evige liv. Den dødes hjerte anbringes på vægtens ene skål, imens Maats fjer anbringes i den anden. Maat er sandhedens og retfærdighedens gudinde. Hvis hjertet ikke tynger vægtskålen, får den døde evigt liv.
Dommen bliver sagt af Anubis, hvorefter Thoth, visdommens og skrivekunstens gud, fører dette til protokols. Hvis den døde ikke består prøven, bliver hjertet kastet hen til Ammut, som æder dette. Hvis den døde består, bliver han ét med overguden Osiris og rejser sammen med ham videre med solbåden gennem underverdenen frem til paradiset og det evige liv. 


De egyptiske dødebøger

I tidens løb er der fundet flere eksemplarer af de egyptiske dødebøger. Disse indeholder en samling af magiske formularer, som den afdøde kan anvende under rejsen til underverdenen. Der er fundet mere end 200 forskellige formularer, men bøgerne indeholder aldrig dem alle. Der findes heller ikke to dødebøger som er helt ens. 

Adskillelsen mellem de levendes verden og Gudernes Land er en flod. Derfor lægges mumien i en solbåd. Dette svarer også til de gamle egypteres opfattelse af det egyptiske rige, hvor de levendes byer og templer ligger på østbredden af Nilen og pyramiderne og Kongernes Dal ligger på Vestbredden af Nilen. 



De mest vigtige guder
 

 Amon
Hans navn betyder "Den skjulte", måske fordi hans oprindelse er ukendt. Han er byen Thebens beskytter fra de tidligste tider. Hans hellige dyr er gåsen og vædderen. Sagnet siger, at Amon er blevet skabt af guden Thoth. Da Theben voksede i betydning, voksede også Amons betydning, og fra det 18. dynasti bærer han navnet "Gudernes konge". Hans berømte Karnak-tempel er den største bygning med religiøs betydning, der er bygget. Senere i historien bliver han sat sammen med Re, og kommer til at hedde Amon-Ra.




Re
Re er gudernes konge og den egyptiske solgud. 
På et tidligt tidspunkt i historien bliver Re sat sammen med Horus (falkehoved-guden), som repræsenterer himmelhvælvet. Derfor afbildes Re ofte enten som en mand med et falkehoved eller som en falk. Re rejser ofte gennem underverdenens vande og vises derfor ofte i en båd. 




Ifølge legenden skabte Re universet, og den daglige cyklus med solopgang og solnedgang blev derfor et symbol på skabelsen. Re er tæt forbundet med Egyptens farao. Re er herre over universet, imens farao er herre på jorden. Re bliver over tiden mere og mere integreret i farao, som så på en gang bliver både menneske og gud så farao ender med at blive betragtet, som solgudens Ras søn.

Solguden Re genfødes hver morgen i form af en skarabæ. Han sejler af sted henover himlen med flere andre guder i sin båd. Ved solnedgangen skifter han væsen til guden Atum (guden over solnedgangen) og bliver slugt af gudinden Nut. Næste morgen genføder hun Re i skikkelsen af en skarabæ.

På et tidspunkt forenes Re med en anden skabelsesgud ved navn Amon. Derved Amon-Ra. Amon var en skabelsesgud i Øvre-Egypten. Somme tider kan man også se Re under betegnelsen Re. 
 

Aton
Navnet Aton betyder egentligt bare sol. Aton var solguden i Amarna-tiden under Akhenatons herredømme. Denne gud, som egentlig var selve sollyset, var en universel solgud. Aton blev fremstilet i relieffer som solstråler, der rammer personer under den.





Geb
Geb er gud for jorden og bror samt ægtefælle til Nut. Sammen har de Osiris, Isis, Seth og Nephthys. Hans hellige dyr er gåsen, og han ses ofte med et gåsehoved. Sagnet siger, at Geb har lagt det æg solen udklækkes af. Han ses med grøn eller sort hud, som er farven for livet og den frugtbare Nil. Et andet sagn siger, at Geb holder de sjæle til fange, som er for onde til at komme i himlen. 



Nut
Nut er gudinde for himlen og hustru til Geb. Hun er desuden moder til Osiris, Isis, Seth og Nephthys. Nut afbildes med blå hud og hendes krop er dækker af stjerner, stående på alle fire over hendes mand, som himlen hvælver sig over jorden. Nut er den barriere, der adskiller kaos fra universet fra ordenen på jorden. Et sagn siger at solguden Re går ind i hendes mund om aftenen, og at han genfødes af hende næste morgen.

Shu
Shu er fader til Geb og Nut. Disse to søskende ville meget gerne være sammen, derfor løftede Shu Nut op i sine arme. Hvilket ses som solstrålerne.

Osiris
Osiris er gud for de døde og for genopstandelsen ind i det evige liv. Han er derved beskytter af de døde og samtidig deres dommer. Osiris er det ældste barn af Geb og Nut. Han er gift med sin søster Isis, og de har sammen sønnen Horus. Et andet sagn fortælle så, at en anden søster, Nephthys antog Isis´ skikkelse og forførte Osiris, hvorefter hun fødte Anubis. 



Osiris sejler hver morgen med Re over himlen, og kæmper mod kaos i form af en slange, der vil dræbe Re. Udover at være symbol for genopstandelse og evigt liv, så er han også symbolet for frugtbarhed og velstand til de levende.

Han vises ofte bærende på Øvre-Egyptens krone og med magtsymbolerne plejlen og sceptret, indsvøbt i hvidt lærred som en mumie. Hans hud er grøn og rød.

Osiris har en bror (Seth), som af misundelse slår ham ihjel. Han skar liget i små stykker og spredte disse ud over hele Egypten. Det lykkedes dog Isis at finde alle stykkerne igen, og med hjælp fra Anubis bliver Osiris igen samlet og svøbt som en mumie, hvorefter han igen bliver vakt til live. Osiris bliver konge af de dødes verden og Isis hans dronning. Da Horus bliver voksen hævner han mordet på faderen og slår Seth ihjel, og overtager selv tronen i Egypten. Seth blev fordrevet til Saharas ørken vest for Egypten.


Isis
Denne gudinde er den vigtigste i den egyptiske historie. Hun symboliserer moderskaben, helbredelse af syge og mester af magien. Hun er universets mest kraftfulde troldmand, fordi hun har fået kendskab til Ras hemmelige navn. 



Hun er gift med sin broder Osiris. Hun er søster til Seth og tvillingesøster til Nephthys. Hun er moder til Horus og beskytter af Horus´ søn Imsety, som selv er beskytter af den dødes lever.

Nephthys
Denne gudinde er den yngste af Geb og Nuts børn. Hun er på en og samme tid søster og hustru til Seth, og søster til Isis og Orisis. Et af hendes børn er Anubis. Ifølge sagnet slår hun hånden af Seth, da han dræber Osiris. Herefter hjælper hun Isis med at passe Horus og assisterer med genoplivningen af Osiris. Hun er beskytter af Hapi som varetager lungerne under balsameringsprocessen.






Seth
Seth er den oprindelige hersker over Nedre-Egypten, mens hans bror er af Øvre-Egypten. Men pga. jalousi over at Øvre-Egypten får magten over Nedre-Egypten slår han broderen Osiris ihjel. Han opfattes ofte som guden for kaos og uorden. Fra det 19. dynasti tages Seth til nåde, og man ser ham, som den gode gud han var engang. Her bliver han så guden for beskyttelse imod fremmede.

Horus
Horus er en af Egyptens absolutte vigtigste guder. Han er søn af Osiris og Isis. Da han er voksen hævner han mordet på sin far, og bliver selv kongen. Efter at have fordrevet Seth ud i ørkenen, forener han de to kongeriger, Øvre-Egypten og Nedre-Egypten.






Anubis
Ordet Anubis betyder "unge hund". Han var gravpladsens gud og gud for balsamering. Anubis er den egyptiske underverdens gud, og beskytter af de dødes ånder. Han er søn af Nephthys og Osiris. (Nogle mener har er Seth´s søn i stedet for Osiris). Han er en slags vejviser for de døde, og viser vejen til Osiris. Almindeligvis afbildes han som en mand med sort sjakalhoved. 



Anubis er desuden guden for balsamering og vagt over mumier. Anubis sørger også for at vække den dødes sjæl, når den kommer til de dødes rige, og tager mumien ud af sarkofagen. Herefter foretages ritualet "åbning af munden". Endvidere overvåger Anubis vejningen af den dødes hjerte og sikrer, at vægten anvendes korrekt. Anubis giver desuden dommen til den afdøde, hvorefter Thoth skriver den ned.



Ptah
3000 f.Kr. er Ptah skaberguden i Memphis. Dvs. de troede han havde skabt universet. Han er også håndværkernes beskytter. Han er desuden gud for solopgangen, mens Atun er gud for solnedgangen ved dagens afslutning. 



Hans hustru er løvegudinden Sekhmet. Senere i sagnet smelter guden Ptah sammen med Osiris. Ved Ptah's kultcenter i Memphis findes den hellige tyr, Apis, som er et frugtbarheds-symbol. Ofte vises denne tyr med den gyldne sol imellem sine horn. Alle guder i det gamle Egypten dannede en triade. Denne triade symboliserer skabende kræfter, som bestod af Atum (universets bygherre) - Ptah (universets arkitekt) og Khnum (Universets håndværksmester). 



Sekhmet
Løvegudinden, tilbedes i de ældste tider, specielt i Memphis. Ifølge sagnet har Ra skabt Sekhmet med ilden fra sine kraftfulde øjne som et væsen, der skulle straffe dødelige for deres synder. 







Hathor
Hathor afbildes som en ko, eller en kvindekrop der bærer kohorn. Mellem hornene vises ofte en solskive. Sagnet fortæller, at Hathor ofte danser for Ra, for at opmuntre ham, når han er nedtrykt. Hathor var Re´s datter. Hun var desuden gudernes beskytter.







Thoth
Thoth er visdommens gud, og han har opfundet skrivekunsten. Han mestrer videnskaberne astronomi, geometri og medicin, men er også gud for magien. Det menes, at han har skrevet mange religiøse tekster, herunder dødebogen.



Når dommen over en død er sagt, er det Thoth, som registrerer den i sine bøger. Han afbildes enten som en ibis eller som en mand med ibis-hoved, og næsten altid med et skriveredskab i hånden. Thoth havde tre skikkelser, han kunne vise sig som månen på nattehimlen, som en ibisfugl eller som en bavian.