Egypten - Livet efter døden
Egypten
Livet efter døden
Menneskene har altid været stillet over for det store spørgsmål - hvad sker der efter døden? Egypterne har været særligt optaget af dette spørgsmål, og hele kulturen er opbygget over det hinsides, med mumier, statuer og de utallige gravkamre, der findes i Egypten.
Tanker om det hinsides
Døden var for de game egyptere ikke afslutningen på livet, men en overgang til en ny form for eksistens. De mente at kosmos (den skabte verden) bestod af jorden, himlen og underverdenen. Menneskene beboede jorden og de døde og guderne beboede himlen og Underverdenen. Et menneske bestod af en krop, en ka og en ba (se Egyptens Guder). Kroppen var bolig for ka og ba, og dette førte til mumificering, som skulle gøre legemet til det perfekte hylster.
Hos Osiris i dødsriget
Denne tro er fra begyndelsen af det 5. dynasti og var i det mellemste rige meget stærk. Dette dødsrige var under jorden, og for at komme dertil skulle den afdødes ba på en farefuld rejse. Teksterne på sarkofagerne havde til formål at skildre dette liv i det hinsides og at udstyre afdøde med viden om underverdenen og beskytte ham/hende på rejsen dertil. Det hinsides var fuld af mange farer såsom krokodiller og slanger. Men ved at kende navnene på disse dæmoner kunne man overvinde alle forhindringer. Også navnene på portene skulle afdøde kende, for at kunne komme igennem. Målet for den afdødes rejse var, at komme til den fuldstændige sandheds hal, hvor afdøde skulle stå frem for Osiris´ domstol. Det var guden Thot, der ledte afdøde ind til domstolen. I hallen sad osiris på sin trone og der var 42 dommere tilstede. disse dommere stod for en fra hver provins i Egypten. Der var opstillet en vægt, på den ene side var der en strudsefjer og på den anden skulle afdødes hjerte placerer. Fjeren stammede fra Maat, som var retfærdigheden og sandhedens gudinde. Guden Anubis var ansvarlig for at veje hjertet og Thot noterede resultater af domshandlingen. Thot var visdommens og skrivekunstens gud. Imens hjertet blev vejet skulle afdøde opremse 40 synder eller forseelser som han/hun ikke havde begået. Hele dette ritual handlede ikke om at bevise sin uskyld, men om at bede om renselse for de synder, som man havde haft. Tynger hjerter ikke på vægten, er alle synder blevet fjernet og afdøde fik evigt liv.
I Solens dødsrige
I det nye rige kom der en række tekstsamlinger der indeholdt tekster og billeder, der beskrev solgudens Res rejse, idet han sejlede på underverdenens flod fra vest til øst og blev genfødt tidligt om morgenen for atter at bevæge sig over himlen. Meningen var, at farao skulle deltage på solgudens rejse og ligesom den blive genfødt. farao var dog ikke afbildet i solens båd, han var blot symbolsk med. Disse bøger var forbeholdt kongegrave og findes i flere versioner. Fælles for dem alle er at solens rejse gennem Underverdenens kaos er det centrale emne.
Amduats 12 timer - Solguden Re´s rejse over himlen (Amduat= Underverdenen) I det følgende gives der en kort omtale af de begivenheder der finder sted i Underverdenens 12 timer. Beskrevet som Amduat. Den midterste stribe repræsenterer den vej (floden), solbåden rejser ad.
1. time: Her ankommer Re til den vestlige horisont. Han er i skikkelse af en vædder, og har et stort følge med.
Han hilser velkommen til de mange skikkelser fra Underverdenen foroven og forneden på billedet - altså på begge sider af Underverdensfloden.
2. time: Isis og Nephthys er nu ombord i solbåden i form af to slanger. Båden ledsages nu af andre både. Blandt de mange skikkelser fra Underverdenen bærer flere knive, så de er kampberedte mod enhver farer.
3.time: Her er kahytten udeladt, men teksten viser, at Re stadig er ombord. Flere af skikkelser bærer stadig kniv. Enkelte af dem er umiddelbart lette at genkende fx. figur nr. 3 øverst til venstre som er Anubis.
4. time:Solguden Re nærmer sig nu det sted, hvor han skal smelte sammen med Osiris. Landskabet har ændret sig, så vejen ikke længere er lige men bugter sig. Den afskæres af porte der er bevogtet af slanger. Dette er en sandet region og solbåden må slæbes af sted med et tov. I midten af billedet skal Thot overrække det magiske øje Udjat til en gud med falkehoved. Over porten nederst til højre svæver den vingede solskive som et varsel om den forestående solopgang og Maat står vagt.
5. time:Solbåden slæbes stadig igennem sandet til selve Sokars hule. Øverst i midten sidder der to fugle på en sandhøj. Det er Iris og Nephthys, der græder ved Osiris´ grav. Fra bunden af graven kommer en skarabæ til syne. Den hjælper med at trække båden af sted - den fører solguden til Osiris. Nederst et kik ind i Sokars hule. Over hulen har Isis bredt sine beskyttende arme ud, og hulens beskyttes yderligere af porte. Under hulen er et farligt flammehav - se den lille pil.
6. time:Foreningen med Osiris er opnået, og solen er halvvejs på sin rejse. Der er atter kommet vand i floden, men farerne er langt fra ovre. Skikkelser på usynlige troner er ved at befri sig deres mumiebind. De tre kasser øverst til højre betegner grave og indeholder skarabæens krop, vinge og hoved.
7. time:Solens ærkefjende, slangen Apophis viser sig nu og alle midler tages i brug for at nedkæmpe den. Magiens gudinde står forrest i båden og hjælpere har gennemboret slangen med knive. Øverst bliver andre fjender af solen straffet med halshugning og bagbinding. Nederst ses der 12 kvindelige og 12 mandlige guder med stjerner på hovedet der repræsenterer døgnets timer - alle samlet foran Horus, som sidder på sin store trone.
8. time:Denne time er inddelt i 10 huler - alle adskilt af porte, der hedder noget med kniv. Teksten fortæller, at portene til hulerne springer op, når solguden Re passere dem.
9. time:Båden glider videre mod horisonten. Foran båden står roerne med hver sin åre og venter, mens Re uddeler sine ordrer til skikkelserne fra Underverdenen, han møder her.
10. time:Skarabæen, nr. 2 fra venstre øverst, bærer en oval, der skal repræsentere hele Underverdenen. Teksten beskriver denne 10. time som "stedet, hvor Khepri (skarabæen) hviler med Re". Snart vil Re i form af en karabæ vise sig på den østlige horisont. Foran solbåden har en kampberedt hær taget opstilling - alle udstyret med pile og buer. Den nederste scene viser Horus, der med en solskive på hovedet står foran urhavet Nun. I vandet flyder hjælpeløse skikkelser rundt, men Horus trøster dem med, at de ikke vil gå til grunde. For den, der drukner i Nun, bliver guddommeliggjort!
11. time:Øverst ses som 3. figur fra venstre 10 stjerner, der foran en gudinde på en slange (symbolet for tid), der repræsenterer de timer, der er gået. Foran solbåden bærer 12 guder en kæmpe slange over deres hoveder. Det er verdensomringeren. Nederst vises ildfyldte ovne, hvor bagbundne fjender, baér, afhuggede hoveder og fjender, der står på hovedet, straffes.
12. time:Solguden Re er nået vejs ende. Turen gennem slangekroppen vises i midten. Skarabæen venter ved horisonten, afbildet som en halv oval. Himmelguden Shu tager imod solen med åbne arme, og skikkelserne fra Underverdenen synger hymner til afsked. Nederst hviler Osiris´ mumificerede krop, som må forblive i mørket, mens solen fortsætter sin skaberrejse i lysets land.
Alle illustrationer er venligt udlånt af Politikkens bog: Det gamle Egypten af Torben Holm-Rasmussen. Med skriftligt tilladelse hertil.