Egypten - De muslimske herskere

Egypten
De muslimske herskere


Fra ca. 640 e.Kr. blev Egypten regeret af guvernører udpeget af den muslimske leder kaliffen. Men i år 1517 erklærede sultan Selim at Osmanniske pashaer Egypten for tyrkisk ejendom. Disse pashaer regerede derfor Egypten indtil Napoleon Bonaparte invaderede Egypten i 1798 og besatte landet indtil 1801. I 1805 overtog Muhammed Ali magtens tilbage i samarbejde med den lokale befolkning. Muhammed Ali sørgede for at solidt økonomisk grundlag i Egypten og importerede meget af den vestlige teknologi og kultur. Gennem krigsførelse udvidede han Egypten til den Arabiske Halvø og Sudan.



Egypten kom mere og mere under europæisk indflydelse efter Muhammed Alis død i 1849. Pga. Suezkanalen var Storbritannien meget interesseret i Egypten. Det var simpelthen den korteste vej til Indien og en kilde til de engelske væverier. Trods engelske løfter om at rømme landet, spillede Egypten en stadig større rolle i den engelske middelhavsstrategi. Da Tyrkiet i første verdenskrig satte sig på tysklands side blev Egypten erklæret engelsk protektorat. Efter krigen var der stadig store protester imod det engelske herredømme. Dette fortsatte indtil England erklærede Egypten for et selvstændigt monarki under kong Fuad 1. idet England dog forbeholdt sig retten til at forsvare landet og beskytte Suezkanalen. Efter en traktat i 1936 måtte de britiske styrker dog trække sig ud af landet bortset fra kanalzonen. Ved begyndelsen af anden verdenskrig forblev Egypten dog neutral. I 1948 gik Egypten og andre arabiske stater i krig for at forhindre oprettelsen af staten Israel. Hæren gav regeringen skylden for manglende succes og vendte sig imod kong Faruk, søn af Fuad. I 1952 blev kongen afsat af hæren og i 1953 blev Egypten erklæret som republik.