Rhodos - Vigtige årstal

Rhodos
Historie - vigtige årstal for Grækenland

7000 f.Kr.: Første agerbrugskulturer.

1194-1184 f. Kr.: 
De Trojanske Krige.

776 f. Kr.:
 De første Olympiske lege for alle grækere.

750-550 f.Kr.:
 Grækerne bygger kolonier i Lilleasien, Sydfrankrig og Syditalien.

490-479 f.Kr.:
 Grækerne slår perserne i krig. Athens storhedstid begynder med dannelsen af Det Attisk-Deliske Søforbund og tager for alvor fart med Alexander den Stores rige i 356-323.

146 f. Kr.:
 Hele Grækenland er nu en del af romerriget. Byzans (senere Konstantinopel) er hovedstad.

395 e.Kr.:
 Romerriget bliver delt og Grækenland bliver en del af Det Østromerske Rige - også kaldt det byzantiske rige.

330:
 Byzans bliver omdøbt til Konstantinopel og kristendommen bliver den officielle religion.

1453:
 Tyrkerne erobre Konstantinopel og hele Det Østromerske Rige. Grækenland bliver derfor en del af Det Osmanniske Rige.

1700-tallet:
 Det Osmanniske Rige bryder sammen og grækerne begynder at gøre oprør imod det tyrkiske herredømme.



1821:
 Frihedskrigen imod tyrkerne starter.

1829:
 Grækenland bliver et selvstændigt land.

1863:
 Den danske prins, søn af Kong Christian 9., blev konge af Grækenland som Georgios 1. og derved bliver det danske og det græske kongehus i familie med hinanden.

1923:
 Ved freden i Lausanne fastsættes Grækenlands nuværende grænser. Det resulterer i at 1½ mio. grækere må flytte ud af Tyrkiet og 350.000 tyrkere ud af Grækenland.

1936:
 Ioannes Metaxas udpeges af Kong Georg 2. til regeringschef med diktatoriske beføjelser. Herved begynder den venstreorienterede undertrykkelse.

1941:
 Metaxas dør og landet erobres af bulgarske, tyske og italienske tropper. Kong Georg 2. og regeringen flygter til Egypten.

1944-1949:
 Borgerkrig imellem regeringsstyrker som støtter kongedømmet og kommunister bryder løs. Regeringen støttes af USA og går sejrrig ud af borgerkrigen.

1951: 
Grækenland bliver medlem af NATO.

1961:
 De konservative vinder valget og der bliver snakket om valgsvindel på både højre og venstre side.

1963:
 Ministerpræsidenten Konstantin Karamanlis tvinges til at gå af pga. mordet på en venstrepolitikere.

1967:
 Diktaturen indføres med alt der dertil hører af censur og undtagelseslove da et statskup gennemføres af en gruppe militærfolk ført af Georg Papadopoulus. Kong Konstantin, som er gift med den danske prinsesse Anne Marie, flygter efter et mislykket modkup.

1974:
 Et kupforsøg af militærjuntaen på Cypern mislykkedes og demokratiet vender tilbage. Kommunist-partiet, som har været forbudt siden 1947, får lov at komme på valg igen. Ved valget i november vinder partiet Nyt Demokrati overbevisende og en folkeafstemning i december afskaffer monarkiet helt.

1981:
 Grækenland bliver medlem af EF og Karamanlis bliver præsident. Socialistpartiet PASOK grundlægges af Andreas Papandreou som vinder valget.

1989:
 Papandreou tvinges til at gå af pga. skandaler hvor bl.a. telefonaflytning.

1993: 
PASOK og Papandreou vinder valget igen. Papandreou gør sin unge kone som tidligere var stewardesse til stabschef, og dette bliver en af de mest diskuterede beslutninger i 1990érnes Grækenland.



1994:
 Grækenland får formandsskabet af EU, hvor de blokerer Makedonien økonomisk fordi den tidligere jugoslaviske delrepublik som selvstændig stat har valgt formuleringer i forfatningen der kan fortolkes som krav på den græske provins, Makedonien, i det nordlige Grækenland og pga den 16-takkede stjerne, Makedonien har valgt i sit flag. Stjernen er en del af den græske kulturarv, siger de selv. Endelig er det en anstødssten, at Makedonien overhovedet bruger navnet Makedonien. Først da de ændrer sit flag i 1995 ophæves blokaden.

1996:
 Papandreou afgår ved døden.

1999:
 Den tidligere diktator Papadopoulos dør i fængsel. Et jordskælv i Tyrkiet koster 15.000 mennesker livet og Grækenland sender hjælp hvilket lægger grund til nogle politiske tilnærmelser imellem Grækenland og Tyrkiet.

2002:
 Euroen indføres i Grækenland.

2003:
 pga. dårlig løn og ringe arbejdsforhold er der store strejker i den offentlige sektor af bl.a. læger, sygeplejersker og lærere.

2004: 
Valget giver sejr til Nyt Demokrati.