Egypten - Hotel Zahabia - Sandflasker

Sandflasker

96 % af Egypten er sand, og i de forskellige byer er der kreative personer, der laver helt specielle sandflasker. Her kan kan du se et lille udvalg af Mido´s sandflasker. En almindelig lille flaske tager omkring 1½ time at lave. 



På Hotel Zahabia er der en speciel kreativ person, som laver helt specielle sandflasker. Han kan lave hvilket som helst motiv i flasken, hvis du skulle have lyst til at få en helt speciel en. Det kunne være logoet fra dit lokale fodboldhold. Eller noget du selv har tegnet. Der er faktisk ingen grænser for, hvad han kan lave. 

Vi fik lavet en speciel sandflaske med navnene på det vordende sølvbrudepar. Desuden var der datoen på deres bryllupsdag og der stod Hurghada og Egypten i flasken. På bagsiden af flasken var der 3 pyramider med forbogstavet af  parrets fornavne.

Flasken er ca. 15 cm høj, tog halvanden time at lave, og kostede os 80 EGP. Den er bare fantastisk flot, og sølvbrude-parret blev meget glade for denne gave.

Her er Mido i gang med at lave flasken. 

 

Mido laver også Henna tatoveringer og her kan du se hvordan han har lavet Nefertiti på min mor´s arm. Jeg fik også selv lavet en som viser " Livets Nøgle " eller Nilens delta, som det også kaldes samt mit navn på Arabisk. 

 

Han er en utrolig dygtig tegner og han lavede også kuglepen tegninger på armene af dem der ikke havde lyst til en "rigtig" tatovering ;o)

Mido bruger ingen kemikalier - han blander kun hennafarven med vand. Dette lægger han meget vægt på, men ved godt at mange andre bruger kemikalier - såsom i Tyrkiet!         

Man finder Mido sådan lidt rundt omkring, for han har også en lille forretning der ligger ca. 1½ km. fra Hotel Zahabia. Denne finder du, hvis du går til højre, når du kommer ud fra hotellet. Du skal gå ca. 1½ km, og der ligger på venstre side af vejen lige efter Hotel Arabia.

Forretningen har mange afrikanske håndlavede ting og det er dejligt at se en butik, der ikke kun har egyptisk souvenirs. Hans forretning ligger lige ved siden af et apotek som ejes af hans bror Hany.

Et udsnit af Mido´s sandflasker

  

Her på siden kan du se et lille udvalg af det Mido går og laver, når han arbejder med sand.